Er du forvirret over forskellen mellem IPv4 og IPv6?

IP er en forkortelse for Internet Protocol. Kort fortalt er en protokol noget der hjælper computere/enheder med at kommunikere med hinanden over et netværk. Som du måske har bemærket er der et lille “v” i begge forkortelser, hvilket står for version. Dermed vil det hedde Internet Protocol version 4 eller 6, men vi siger det ikke i daglig tale.

I dette indlæg, vil jeg gå lidt ned i alt du har brug for at vide for, at forstå forskellen mellem IPv4 og IPv6. Helt kort vil jeg komme ind på følgende:

  • Hvad er “The Internet Protocol” (IP)?
  • Hvad er forskellen på IPv4 vs IPv6?
  • Opsummering af det hele

Hvad er The Internet Protocol (IP)?

Internet protokollen (IP) er et sæt af regler der hjælper med at rute pakker af data, så data kan flyttes på tværs af netværk og lande det rette sted.

Når en computer forsøger at sende information, bliver det brudt ned i små vidder kaldet pakker. For at sende alle disse pakker til det rigtige sted, skal man på hver pakke inkludere IP information.

Den anden del af puslespillet er at hver enkelt enhed eller domæne på internettet er tildelt en IP adresse, der unikt identificerer den, fra alle de andre enheder.

Din egen computer har selv sin egen adresse, måske er du stødt på den før? Hvis du går til et af de populære steder, hvor man kan tjekke sin offentlige IP, kan du hurtigt finde ud af, hvad din offentlige adresse er. Samtidig vil siden, hvor du slår det op også give dig et estimat på, hvor den tror du befinder dig. (Det vil være ret præcist, medmindre du bruger en VPN eller Proxy)

Den IP-adresse du nok møder når du slår det op på internettet, vil formentlig se ud som dennes format:

104.27.150.112

Ved at tildele hver enkelt enhed en IP-adresse, kan et netværk effektivt rute alle disse pakker af data rundt og sørge for at de lander hos den rigtige modtager.

Hvad er IPv4?

Til trods for at der er et 4-tal i navnet, er IPv4 faktisk den første version af IP som er taget i brug. Den blev lanceret tilbage i 1983 og er i dag den mest kendte version, der identificerer vores enheder i et netværk.

En IPv4 adresse gør brug af en 32-bit adresse, hvilket er formatet vi er mest kendte med, når det kommer til samtaler om “IP-adresser”. En 32-bit adresse giver os ca. 4.3 milliard unikke adresser, hvor nogle af IP blokkene er reserveret til specielle ting.

Her er et eksempel på en IPv4 adresse:

192.168.0.1

Hvad er IPv6?

IPv6 er en nyere version af IP der gør brug af et 128-bit adresse format, hvor man inkluderer både tal og bogstaver. Det kalder man også for hex, den måde man har konstrueret adressen på. Grunden til man har valgt at lave det som en hex adresse er, at vi eller skal sige utroligt mange tal.

Ved at bruge IPv6, som man er ved at gøre klar til hele internettet, kan man få ca. 18446744073709551616 adresser tilgængelige. I kort format: 1.8446744e+19 eller 340 sekstillioner adresser.

Regnestykket for det er ret simpelt:

2^ 64

= 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2 x 2

= 4 x 4 x4 x 4 x 4 x 4 x 4 x 4 x 4 x 4 x4 x 4 x 4 x 4 x 4 x 4 x 4 x 4 x4 x 4 x 4 x 4 x 4 x 4 x 4 x 4 x4 x 4 x 4 x 4 x 4 x 4

= 16 x 16 x 16 x 16 x 16 x 16 x 16 x 16 x 16 x 16 x 16 x 16 x 16 x 16 x 16 x 16

= 256 x 256 x 256 x 256 x 256 x 256 x 256 x 256

= 65536 x 65536 x 65536 x 65536

= 4294967296 x 4294967296

= 18446744073709551616 adresser

Så.. 1.8446744e+19 er det endelige resultat.

En 128-bit adresse konverteret til decimal vil være 16 tal – så er det nemmere at korte det ned til hex og hvis der står 0000, siger vi dem ikke. Vi skriver blot 2x “:”. Nedenfor er et eksempel på en IPv6 adresse:

3002:0bd6:0000:0000:0000:ee00:0033:6778

Hvorfor skal vi bruge en ny version af internet protokollen (IP)?

Har du undret dig over, hvorfor IPv6 egentlig eksisterer?

Tjaa, 4,3 milliarder potentielle IPv4-adresser lyder nok af meget, men faktisk har vi brug for mange flere IP-adresser

Der er mange mennesker på jorden med utroligt mange enheder. Det er begyndt at blive et endnu større problem efter vi opfandt IoT enheder (Internet of Things) og sensorer. Hvorfor? Simpelthen fordi de hver især kræver en adresse for at kunne tale med de andre på internettet.

Så helt kort – verden er ved at løbe tør for IPv4-adresser, hvilket er den største årsag til at vi har brug for IPv6.

Der er selvfølgelig også nogle andre tekniske årsager – lad os tage et kig på dem:

Hvad er forskellen på IPv4 vs IPv6?

Nå.. lad os komme til det du faktisk gerne vil vide i dette indlæg – hvad er forskellen på de to protokoller?

Den mest klare forskel og mest synlige for de fleste “almindelige” mennesker, er forskellen i formaterne:

  • IPv4 bruger en 32-bit adresse
  • IPv6 bruger en 128-bit adresse

Uden at gå alt for meget i dybden med matematik (har jeg gjort en smule tidligere), kan vi sige at der vil blive ca. 1.028 gange så mange adresser tilgængelige med IPv6 som der er med IPv4. Det vil løse vores problem med, at vi er ved at løbe tør for adresser (ihvertfald i meget lang tid).

IPv6 er også en alfanumerisk adresse delt op af kolonner, hvor IPv4 kun er numerisk og delt op af punktummer. Nedenfor er igen et eksempel på de to:

  • IPv4 – 192.168.0.1
  • IPv6 – 3002:0bd6:0000:0000:0000:ee00:0033:6778

Der er også nogle tekniske forskelle på de to versioner af protokollen. Hvis man er udvikler, behøver man ikke tænke over dem, bare rolig til de af jer. Nogle af de mest iøjnefaldende forskelle er: (jeg har brugt de engelske termer – langt nemmere for alle)

  • IPv6 har indbygget Quality of Service (QoS).
  • IPv6 har et indbygget network security lag (IPsec).
  • IPv6 gør en ende på problemet med Network Address Translation (NAT) og giver mulighed for end-to-end forbindelse på IP-laget (se OSI modellen).
  • Multicasting er en del af de grundlæggende specifikationer i IPv6, hvor det er en mulighed i IPv4. Multicasting giver os mulighed for at transmittere en pakke til flere steder med en enkelt operation.
  • IPv6 har større pakke-header (ca. dobbelt så stor som IPv4).

Er der en forskel på hastigheden fra IPv4 til IPv6?

Sådan helt generelt er der ingen rigtig forskel på hastigheden mellem de to protokoller. Der er dog nogle som har lavet tests og mener at IPv6 er en anelse hurtigere i nogle situationer.

Sucuri (sikkerhedsfirma) har lavet nogle serier af tests, hvor hjemmesiden understøttede både IPv4 og IPv6 og det gav nærmest intet i forskel på de sider hvor det blev testet.

Jeg har dog læst på Facebooks Engineering blog, at de oplever deres løsning er ca. 10-15 procent hurtigere med IPv6. Du kan læse deres indlæg om det her: IPv6: It’s time to get on board.

Akamai har også testet en enkelt URL på en iPhone og så at siden havde en media indlæsningstid, som var 5% hurtigere ved brug af IPv6.

Der er dog ekstremt mange variabler man skal have med i sit regnestykke. Derfor er det svært at sammenlige disse protokoller, når der er forskellige parametre og miljøer der spiller ind.

Hvis jeg skal komme med et bud på, hvorfor det kan være hurtigere, så skal det skyldes det afhjulpede problem med NAT. Omvendt er der også de meget større headere, som måske kan sløve det ned og derfor i nogle scenarier gøre det langsommere.

Hvilken internet protokol er så den mest populære?

Selvom de her tal skifter nærmest hvert sekundt, så er det tydeligt at IPv6 er ved at være godt på vej til global implementering. IPv4 er dog stadig den mest benyttede internet protokol, men her skal man også have i mente, at de fleste globale routere ikke kan håndtere IPv6 endnu og derfor pakker man en IPv6 pakke ind i IPv4 pakker.

Nedenfor har jeg fra Google taget lidt tal med på hvad status er pt.

IPv6 – Google statistik

Google har lavet og vedligeholder en offentlig statistik for IPv6 verden over. Disse numre er en procentdel for alt trafik til Google sider der bliver rutet over IPv6.

Globalt set er IPv6 pt. på ~32%, men det varierer meget fra land til land. Hvis vi tager et land som USA, har de allerede taget det i brug i 41% af landet, hvor Storbritannien er på 30% og et land som Spanien kun er på 2.72% og Danmark kommer ind på pt. ~4%.

IPv6 hele verden – jo mere grøn jo mere forbrug

Nedenfor er et kort over Europa:

Opsummering

Internet protokollen (IP) hjælper os med at rute data rundt til forskellige netværk. For at kunne gøre dette, skal vi have tildelt en IP-adresse.

IPv4 er den originale version og blev oprindeligt lanceret tilbage i 1983. Formatet som er i 32-bit giver os kun mulighed for ~4.3 milliard unikke adresse, hvilket ikke er nok til den moderne verden vi lever i.

For at læse problemet med antallet af IPv4 adresser (og lige få lavet nogle tekniske justeringer), har vi opfundet IPv6. IPv6 bruger en 128-bit adresse og giver ca. 1.028 gange så mange unikke tilgængelige adresser som IPv4.

For de fleste, er alt du behøver at vide, at IPv6 bruger et andet format og tilbyder langt flere unikke adresser end IPv4.

Jeg bruger selv IPv4 i mit eget hosting-selskab, som jeg bruger til mine egne sider, men også kunders. Det er hostet på servere i Frankfurt (bare tjek IP-adressen), men jeg er ved at gøre dem klar til at understøtte begge protokoller, så der ikke bliver problemer i fremtiden.

Leave a Reply