Vil du gerne skifte skriftstørrelse på dine WordPress indlæg eller sider?

Nogle gange, vil man gerne gøre en linje eller et afsnit større. Det kan også være at du bare gerne vil øge skriftstørrelsen på alt indhold på din side.

I denne guide vil jeg vise dig, hvordan du nemt og hurtigt kan ændre skriftstørrelsen på dit indhold i WordPress. Du lærer ikke kun hvordan du kan ændre skriftstørrelse i dine indlæg, men på hele din WordPress hjemmeside.

Metode 1 – Brug afsnitoverskrifter

Det tager kun et kort øjeblik (sekunder) for dine besøgende at beslutte om de vil blive eller forlade din hjemmeside. Derfor har du meget kort tid til at overbevise dem om, at de skal blive på din side.

Ved at bruge overskrifter i dit indhold, kan du nemmere og hurtigere fange deres opmærksomhed.

Det giver dig også mulighed for at bryde dit indhold op i sektioner med forskelige overskrifter (også ofte refereret til som “underoverskrifter”).

Overskrifter er samtidig godt for din SEO. Søgemaskinerne giver passende overskrifter en større vægt end almindelig tekst.

1.1 Tilføj en overskrift med en standard WordPress blok

Du kan tilføje en overskrift til dine indlæg eller sider ved blot at tilføje “Overskrift” blokken. Du kan søge efter den eller finde den under “Mest anvendte” i din WordPress blok editor (Gutenberg).

Mest anvendte bloks i Gutenberg (blok) editoren

Denne blok vil som standard sætte en H2 (Heading 2 / Overskrift 2). Normalt giver det mening af beholde en H2 til dine underoverskrifter. Hvis du vil ændre dette, kan du klikke på “H2” og i den drop-down der kommer, vælge en anden størrelse.

Skift størrelse på overskrift blok i editoren

Alternativt kan du skifte dette under dine blokindstillinger i højre side af din skærm. Her kan du også lave om på overskriftens farve.

1.2 Tilføj en overskrift i den klassiske WordPress editor

Hvis du stadig bruger den ældre klassiske editor i WordPress, kan du tilføje overskrifter ved at bruge “Paragraph” / “Afsnit” drop-down menuen.

Du skal blot markere den tekst du vil skifte til en overskrift, klikke på “Paragraph” / “Afsnit” i menuen og vælge den størrelse du ønsker, at se teksten i.

Tilføj overskrift i den ældre klassiske WordPress editor

Størrelsen og farven på dine forskellige overskrifter bliver styret af dit temas stylesheet (style.css).

Hvis du benytter et premium WordPress tema, har du måske mulighed for at ændre denne indstilling under Udseende » Tilpas.

Ved at bruge disse H2 overskrifter i dine artikler, gør du det nemmere for dine læsere at følge og forstå det du vil fortælle dem. På samme tid gør du også dit WordPress indlæg eller side SEO venligt.

Metode 2 – Skift størrelsen på teksten i blok editoren

Hvad så, hvis du gerne vil have et bestemt afsnit på en af dine sider til at være en anden størrelse? Det kan du nemt gøre ved at benytte den indbyggede blok editor i WordPress.

Du skal blot klikke på den afsnit blok du vil ændre. Klik derefter på “Tekstindstillinger” i højre side af skærmen.

Tekstindstillinger i WordPress blok editoren

Du kan i drop-down menuen vælge lille, normal, mellem, stor og meget stor. Hvis du ombestemmer dig, kan du altid klikke på “Nulstil” knappen. Det vil skifte din tekst tilbage til den oprindelige størrelse.

Der er også en “Brugerdefineret” mulighed, hvor du selv kan skrive den størrelse du ønsker i pixels. Hvis du vil kan du også sætte et stort Drop Cap bogstav, i begyndelsen af dit afsnit.

Disse muligheder er ikke tilgængelige i den ældre klassiske WordPress editor. Hvis du gerne vil benytte dem, vil jeg anbefale dig at skifte over til blok editoren.

Hvis du er fast besluttet på at beholde den klassiske editor, så er den næste mulighed lige noget for dig.

Metode 3 – Skift skriftstørrelse med TinyMCE Advanced

TinyMCE Advanced er et WordPress plugin der giver dig mere kontrol over formatering, men også skriftstørrelse. Der er selvfølgelig også en masse andre avancerede funktioner, du kan drage fordel af.

Det er specielt nyttigt for de brugere, der benytter den klassiske editor, men vil også fungere med block editoren. Den tilføjer en ny blok kaldet “Classic Paragraph”, som TinyMCE har fuld kontrol over.

for at bruge det, skal du først installere og aktivere TinyMCE Advanced på din WordPress hjemmeside.

Derefter skal du gå til Indstillinger » TinyMCE Advanced for at konfigurere indstillingerne. Det er her du kan opsætte hvilke knapper du ønsker at bruge i TinyMCE Advanced toolbaren.

Hvis du bruger det med den klassiske editor, bør du se at TinyMCE har en “Font Size” drop-down menu aktiveret. Den vil være synlig for dig i anden række af ikoner.

Du kan flytte den, ved at trække den op og ned, hvis du har lyst.

Skriftstørrelse i klassisk editor med TinyMCE Advanced

Hvis du bruger blok editoren, skal du rille ned i bunden af skærmen og tilføje “Font Sizes drop-down” ved at trække og slippe den med musen.

Træk og slip Font Sizes til din editor

Sørg for at trykke på “Save Changes” knappen i bunden af siden.

For at se denne knap i fuld aktion, kan du oprette et nyt indlæg eller redigere et eksiterende.

I blok editoren, har du nu en mulighed for at tilføje “Classic Paragraph” blokken. Den vil indeholde TinyMCE Advanced indstillingerne, som det nedenfor:

TinyMCE Advanced Gutenberg blok

I den klassiske editor, vil du se TinyMCE Advanced toolbaren med en drop-down til skriftstørrelsen.

TinyMCE Advanced i klassisk editor med skriftstørrelse

Du kan vælge lige den skriftstørrelse du ønsker fra drop-down menuen.

Bemærk – Du får ikke ikke lige så mange muligheder som du gør i blok editoren og du kan ikke indsætte din egen skriftstørrelse.

Metode 4 – Skift hjemmesidens skriftstørrelse med CSS

Hvis du skifter skriftstørrelse hver gang du redigerer et indlæg, så vil jeg anbefale dig at lave en mere permanent løsning i hele dit WordPress tema.

Den gode nyhed er at det kan vi selvfølgelig godt gøre. Det er nemt og hurtigt at ændre skriftstørrelsen på hele din side. Den bedste måde at gøre det på er ved, at gå til Udseende » Tilpas.

Nogle WordPress temaer har en indbygget funktion til at skifte den globale skriftstørrelse. Hvis du kan finde den indstilling, behøver du ikke skrive CSS kode.

Hvis ikke di WordPress tema har denne funktion, så kan du tilføje til tilpasset CSS. Det vil lade dig styre skriftstørrelsen helt som du ønsker det.

Du skal blot klikke på “Ekstra CSS” i tilpasseren for din WordPress hjemmeside. Det er her du kan opbevare alt dit eget CSS kode.

Ekstra CSS i WordPress

På den fane der åbnede, da du klikkede på Ekstra CSS, skal du blot tilføje din egen CSS kode. I mit eksempel nedenfor, ændrer vi skriftstørrelsen til at være 16px. Du kan selvfølgelig selv bestemme, hvilken størrelse du ønsker ved at ændre tallet.

p { 
font-size:16px; 
}

Du vil med det samme se ændringerne i forhåndsvisningen til højre på din skærm. Hvis du er tilfreds med resultatet, kan du klikke på “Udgiv” knappen i toppen af din skærm. Det vil gemme din ændring og publicere det for alle besøgende.

Bemærk – Dit tilpassede CSS vil kun blive tilføjet til det tema du har aktiveret lige nu. Hvis du beslutter at skifte tema på et senere tidspunkt, skal du igen indsætte dette CSS kode.

Koden ovenfor vil kun påvirke dine afsnit på siden. Hvad nu, hvis du gerne vil ændre skriftstørrelsen for alle h2 overskrifter?

Det er heldigvis nemt! Du skal blot modificere den ovenstående kode, så den er målrettet h2 elementer på din hjemmeside.

h2 { 
font-size:32px; 
}

Du kan selvfølgelig gøre det samme for alle dine overskrifter. Det er blot at skifte h2 ud med h3, h4, h5 eller h6.

Jeg håber denne guide har hjulpet dig videre med din WordPress hjemmeside. Det burde nu være muligt for dig, at skifte til en skriftstørrelse du mener passer bedst. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive dem i kommentarerne nederst på siden.

Leave a Reply