Vil du starte en WordPress blog? Jeg ved personligt fra da jeg startede at det kan være en anelse skræmmende at starte en blog, specielt hvis ikke du et en teknik-haj. Der er dog gode nyheder – Det er nemmere end du tror at starte en WordPress blog, uanset dit tech-niveau.

Blogging platforme som WordPress gør det super simpelt for alle at starte en blog, uden de kan skrive en linje kode. Når først du har sat din blog op, kan du oprette indhold i en editor – den ligner Microsoft Word en anelse. Du kan tilpasse udseendet, af din blog og indholdet ved at trække og slippe elementer på skærmen.

Med andre ord, er det at starte en blog i 2020 meget nemmere end for 10 år siden.

Så.. Du vil gerne starte en WordPress blog, men hvorfor lytte på hvad jeg har at sige?

I modsætning til at andre selvudnævnte eksperter, fortæller jeg kun om ting jeg faktisk ved noget om.

Jeg har været med til at opbygge flere store blogs i min karriere. Jeg har hjulpet på den anden side af 1.000 mennesker, der vil i gang med WordPress. Jeg arbejder professionelt med servere, hosting, infrastruktur og IT-sikkerhed i snart 12 år og WordPress på et avanceret niveau i nu 9 år.

– Christian

Uanset om du er absolut begynder eller bare har brug for en genopfriskning. Vil du med denne ultimative WordPress guide, finde at du har brug for til at få din WordPress blog op at køre.

Jeg har brudt det hele ned til seks kapitler – nedenfor er en indholdsfortegnelse, så du kan bruge guiden som et opslagsværk.

I denne trin-for-trin guide, vil jeg tage dig med gennem processen for, hvordan man starter en blog op fra bunden. Alt sammen på under en time.

Kapitel 1 – Hvorfor starte en blog?

wordpress blog

Der er sket meget indenfor blogger verdenen, siden den spæde start. I begyndelsen blev det brugt af individuelle personer til at dele deres tanker og meninger. Nu bruger virksomheder det også, for at nå ud til flere og generere nye leads til deres forretning.

Når det kommer til at have en blog, er det meget vigtigt at den har et formål. Hvis ikke du har et mål fra starten, vil du undervejs miste retning og din interesse vil forsvinde. Når du blogger med et formål, vil dine læsere også forbinde med det, eftersom det skinner igennem i dine indlæg.

Nedenfor har jeg prøvet at tage nogle grunde med til, hvorfor mennesker begynder at blogge.

Personlig blog / dagbog

Nogle blogger for at dokumentere alt de har gang i, så de selv kan holde styr på hvor langt de er kommet. Det giver dem mulighed for at forbinde med ligesindende mennesker i forskellige fællesskaber og måske opbygge et langvarigt forhold til dem.

Tjen penge på din blog

Der er mange der begynder at blogge med et formål – At tjene penge på internettet.

Din blog kan i nogle tilfælde, hvis den er meget populær være en semi-passiv indkomst. Det betyder at du kan tjene penge på den, uden du aktivt opdaterer den. Nogle måneder at tjene penge på din blog er:

  • Reklamer – Sælg reklamepladser på din blog og tjene penge fra annoncørerne.
  • Affiliate marketing – Referer besøgende til produkter og få en andel, hvis de køber produktet fra dit link.
  • Sælg produkter – Lav dine egne produkter, som du ved dine besøgende vil elske og sælg dem på din blog.

Bliv en autoritet

I denne til tider crowdede digitale verden, kan en blog hjælpe dig med at vise andre din ekspertise og etablere dig som en autoritet. For at gøre dette, skal du have øje for trends i din niche og konstant blogge om det.

Du skal tilbyde tips og anbefalinger til dine læsere på en regulær basis. Gør du dette, vil de opfatte din blog som en go-to ressource, når det kommer til noget der er relateret til din niche.

1.1 – Vælg den rigtige niche for din blog

Lad mig gøre en ting helt klart for dig fra start. Det vil ikke altid være en dans på roser at blogge. Man kan sammenligne det at blogge med et maraton ikke bare en spurt.

For at drive en blog på lang sigt, har du brug for at være vedholdende. Det at være vedholdende, betyder at du skal overveje nogle forskellige ting, når du vælger et emne til din blog:

  • Passion – For at være vedholdende, skal du vælge et emne som du er meget passioneret omkring. Du kan ikke blive ved med at skrive om noget, du ikke synes er spændende.
  • Er der læsere – Bare fordi du godt kan lide et emne, betyder det ikke at det er det bedste til at starte en blog med. Hvis der ikke er andre, der læser blogs om emnet du vil vælge, så vil jeg kraftigt anbefale dig at finde et andet.
  • Formål – Overvej formålet med din blog, når du fastsætter dig på et emne. Hvis du eksempelvis vil tjene penge på reklamer, men din niche er meget smal med en lav mængde trafik. Skal du udvide din nuche eller skifte strategi i forhold til at tjene penge.

1.2 – Væn dig af med den almindelige skrivestil

Det at skrive på en blog er en smule anderledes end normal skrivning. Hvis du er en ny kommende blogger, bliver du nødt til at afvænne dig selv fra at skrive på den måde, du lærte det i dansktimerne.

Når du skriver på internettet anbefales det at lave kort sætninger samt korte afsnit. På den måde kan dine læsere nemmere overkomme dit indlæg. Det er skyldes, at vi mennesker har meget kort tålmodighed på internettet.

En anden forskel er at redaktører på forlag opfordrer forfattere til at skrive i tredjeperson. Det er lige modsat på en blog! Her forventer dine læsere at du skriver i førsteperson. Ved at skrive i førsteperson, taler du direkte til dine læsere, som hvis de stod foran dig.

Udover at tale direkte til dine læsere, skal du også optimere dine blogindlæg til søgemaskinerne. Det vil hjælpe dig med at få din hjemmeside opdaget og indekseret. Ved at tale direkte kan søgemaskinerne bedre forstå indholdet og sende organisk trafik til din blog.

Kapitel 2 – Vælg en bloggerplatform

Den platform du vælger til din blog kan være altafgørende.

Det er ikke alle bloggerplatforme der er ens og det er nemt at blive overvældet af alle de mange forskellige platforme der er tilgængelige. Før du begynder, er det værd at tage et ekstra kig på nogle få punkter:

  • Formålet med din blog – Når du vælger en platform, er det vigtigt at du tjekker om den kan opfylde dine mål for bloggen.
  • Brugervenlighed – Det er klart du skal vælge en platform der er nem at bruge. Med en intuitiv platform, kan du nemt få tingene gjort, uden du skal på alt for mange kurser.
  • Muligheder for indtægt – Jeg kan ikke sige det nok, men dobbelttjek at din bloggerplatform kan give dig mulighed for at tjene penge fra reklamer. En platform som WordPress.com giver dig ikke mulighed for dette. Det betyder at en sådan platform ikke er et godt match, hvis du i fremtiden kunne tænke dig at tjene penge fra den. WordPress.org derimod giver dig mulighed for dette.

2.1 Bedste bloggerplatforme

Nu hvor du kender lidt til de faktorer, der er vigtige i de indledende overvejelser, synes jeg vi skal tage et kig på nogle af de bedste bloggerplatforme.

WordPress.org

WordPress er uden tvivl det mest populære bloggerplatform der findes. Oprindeligt blev WordPress startet som en bloggerplatform, men er nu transformeret om til et fuldt-funktionelt content management system (CMS).

Med WordPress, kan du bygge enhver form for hjemmeside du kan forestille dig. Du kan lave alt fra din egen eCommerce butik, fora, socialt netværk til multisite installationer og meget mere.

Jeg vil klart anbefale dig at vælge WordPress fordi det giver dig fuld kontrol over din blog.

Pris

For at starte en blog, skal du købe et domænenavn og et webhotel. Et .dk domæne koster 50,44,- DKK med moms hos simply.com og er inkl. DNS. Et webhotel samme sted får du for 18,68 DKK/md inkl. moms. Simply er et af de største hosting selskaber i Danmark og hed før i tiden UnoEuro.

Generelt ligger prisen for WordPress hosting på et delt webhotel i dette leje. Du kan også vælge at gå den mere dedikerede vej og hoste din WordPress hjemmeside på en VPS. Her er du dog selv ansvarlig for opsætning af alt på serveren, hvor den anden model er klik klik på musen og så er du i gang.

Wix.com

Wix er et gratis værktøj der lader dig bygge en hjemmeside og også lader dig brande din nye blog fra bunden. For at lave en blog på Wix, skal du integrere Blog appen på din Wix hjemmeside. Gratis versionen af Wix lader dig bruge op til 500 MB plads og 1 GB trafik.

Pris

Hvis du vil af med Wix brandingen på din hjemmeside og drage fordel af de bedre indbyggede funktioner. Skal du købe et premium abonnement som koster fra 63,- DKK om måneden.

WordPress.com

WordPress.com er en gratis bloggerplatform styret af de samme folk, der opfandt WordPress.org. Med WordPress.com kan du oprette en gratis blog, uden du behøver at købe et domæne. Du kan opgradere dit abonnement, hvis du ønsker bedre funktioner. Det kan være funktioner som dit eget domæne, mulighed for at tjene penge, mere lagerplads osv.

Du skal være sikker på du har tjekket forskellen på WordPress.com og WordPress.org, inden du går i gang.

Pris

Du kan starte med en Basic blog helt gratis. Betaler du 300,- DKK om året har du mulighed for at forbinde dit eget domæne og fjerne WordPress.com reklamerne. Hvis du vil have mulighed for at sætte dine egne reklamer på, skal du opgradere til et Premium abonnement, som koster ca. 630,- DKK om året.

Blogger

Blogger er en gratis bloggerplatform udviklet af Google. Blogger lader dig starte en blog og tjene penge på den med reklamer, helt uden du skal have pungen op. Der er alle funktionerne du har behov for til at drive en blog. Der er dog den ulempe at du kan ikke tilpasse din blog med eksempelvis statiske sider, en eCommerce udvidelse eller specielle komponenter.

Pris

Prisen for en Blogger blog er 0 = 100% gratis.

2.2 – Hvorfor anbefaler jeg WordPress.org til at lave en blog med?

Jeg vil klart anbefale dig en selv-hostet WordPress.org platform. Det er en helt fantastisk blog platform til alle uanset størrelse og formål. Jeg benytter WordPress som motor i de fleste projekter jeg laver, inklusiv den side du besøger lige nu.

Velkommen til WordPress.org

Den primære forskel på en selv-hostet WordPress og de andre muligheder er, at du får fuld frihed og kontrol over din side. Du kan tilpasse udseendet og funktionaliteten, som du ønsker det. Hvis du vil tjene penge på din hjemmeside, bestemmer du selv, hvordan du vil gøre det. Du kan endda udvide din blog med et forum eller en online butik.

Sidst, men ikke mindst – der er ingen som vil slette din blog, fordi den ikke lever op til deres vilkår for brug.

Nu hvor du forhåbentlig har valgt WordPress.org som din platform, synes jeg vi skal tage et kig på, hvordan du faktisk starter en WordPress blog.

Kapitel 3 – Start en WordPress blog – teknisk guide (trin-for-trin)

Det er ikke raketvidenskab at starte en blog. Med den rigtige værktøjskasse, får du nemt din blog op at køre.

Uanset hvilken type blog, du gerne vil lave, har du brug for nogle ting. Det er ting som et domænenavn, en bloggerplatform og et webhotel.

Efter du har sat in blog op, skal du tilpasse udseendet, tilføje nødvendige funktioner og hvad du selv føler for.

I dette kapitel, vil jeg forklare følgende:

  • Hvordan du vælger et domænenavn.
  • Hvordan du opsætter domæne og webhotel.
  • Hvordan du installerer WordPress på dit webhotel.
  • Hvordan du installerer et WordPress tema og tilpasser din blogs udseende.
  • Hvordan du installerer et plugin og tilføjer funktionaliteter.

3.1 – Hvordan vælger jeg et domænenavn?

Registrering af et domænenavn er nemt og billigt, men det er super vigtigt at vælge det rigtige domænenavn for din hjemmeside. Det skal være nemt at skrive og huske.

Dit domænenavn er din blogs adresse på internettet, ligesom google.com eller wpgeek.dk. Det er den adresse dine besøgende taster ind i deres browser for at få adgang til din hjemmeside. Et .dk domænenavn koster normalt ca. 50,- DKK om året.

Lad os tage et kig på nogle af de forskellige måder du kan følge for at vælge det rigtige domæne til din blog.

Gå efter et domænenavn der kan brandes

At købe domænenavn i dag er ikke som for 10 år siden. Du kan ikke længere stoppe dit domænenavn med keywords. Selvom det at inkludere et keyword i dit domæne kan have en positiv effekt. Vil det have en negativ effekt at fylde det med keywords og dermed gør dit SEO arbejde svært.

Når du vælger et domænenavn, vil jeg anbefale dig at vælge et domæne der kan brandes. Det kan være noget som Spotify.com, Starbucks.com eller bilka.dk.

Ikke alene er det nemmere at huske, men det hjælper dig også i det lange løb, hvad angår SEO.

Vælg det rette domæne TLD (Top-level domain) – .dk, .com, .org osv.

.com domæner er meget populære, ofte kan mennesker godt finde på at skrive [dinblog].com i browseren, helt pr. automatik. Hvis du har tænkt dig at lave en blog, hvor indholdet er på engelsk, vil jeg anbefale dig et .com domæne. Hvis du vælger et .dk domæne, får du meget arbejde for med at få folk i udlandet, til at huske det.

Omvendt vil jeg altid anbefale dig et .dk domæne, hvis din blog er på dansk og henvender sig til danskere. Hvis hverken .com eller .dk er tilgængelig for din blog, kan du benytte .net eller .org.

Brug en generator til dit domænenavn

For mange kan det at vælge et domæne være en skræmmende opgave. Ofte er det domæne man har gået rundt med i tankerne allerede optaget. Det betyder at du skal tilbage til tegnebrættet og brainstorme nye ideer og tjekke at de ikke også er optaget.

En generator kan hjælpe dig med at spare tid, ved automatisk at generere tonsvis af ideer til et domæne. Det eneste du som oftest skal gøre er, at indtaste et enkelt eller to nøgleord.

Jeg plejer at anbefale læsere her og i fora at benytte namelix.com – en gratis generator der også kommer med logo ideer.

namelix.com

3.2 – Opsætning af domæne og webhotel

Nu hvor du har fundet et domæne, er det næste du skal gøre at registrere det og sætte webhosting op.

Hvis du er helt ny i web verdenen, har jeg nedenfor lavet en kort definering af, hvad domæne og WordPress hosting er.

Domænenavn: Dit domæne er din blogs adresse på internettet. Sammenlign det med google.com eller wpgeek.dk. Det er denne adresse dine besøgende skal indtaste i browseren for at se din hjemmeside. Et .dk domæne koster ca. 50,- DKK for et år.

Webhosting: Dit webhotel er der, hvor din hjemmeside bor. Tænkt på det lidt som et hus. Når en besøgende gerne vil besøge din blog, skal de indtaste en adresse for at finde vej (dit domæne). Derefter vil navneservere omdanne denne adresse til IP-adresser og lede den besøgende til dit webhotel, hvor din hjemmesides filer er tilgængelige på webserveren. Et webhotel hos simply.com koster om året ca. 230,- DKK.

Når du starter en blog første gang, kan det virke en smule dyrt, da der ofte er et opsætningsgebyr hos udbyderen. Dette er der dog ikke ved fornyelse af dit webhotel og derfor “falder” prisen efter det første år.

I denne artikel, vil jeg vise hvordan du sætter WordPress hosting op hos simply.com. Her skal du klikkeWebhoteller.

simply.com forside

På den næste side skal du vælge hvilken type webhotel du ønsker. Eftersom du lige er begyndt, vil jeg anbefale dig en Basic Suite hos dem. Der får du:

  • 10 GB hjemmeside- og databaseplads.
  • Ubegrænset antal e-mail konti med dit eget domæne.
  • Ubegrænset båndbredde – det er bare at trække besøgende til.
  • 1-Click installer med WordPress™ – så du nemt kan springe avanceret opsætning over.
  • 512 MB RAM / Hukommelse til din WordPress hjemmeside.
  • 1-Click opsætning af gratis SSL certifikat med Let’s Encrypt.
Basic Suite hos Simply.com

Klik på Bestil Webhotel for at gå videre til formularen for bestilling af nyt webhotel hos simply.com. På den næste side skal du indtaste det domæne, du gerne vil have besøgende skal skrive for at komme hen til din hjemmeside.

Indtast dit ønskede domæne for din WordPress hjemmeside

Hvis dit domæne er ledigt, vil du komme videre og se en side, hvor toppen ser ud som denne vist nedenfor.

Domænet er ledigt

Nedenfor skal du indtaste lidt oplysninger om dig selv. Dette er blot til faktura information, når simply.com opretter dit webhotel i deres system.

Udfyld kontaktoplysninger hos simply.com

Når du har oprettet en simply.com konto, vil du nedenfor få præsenteret følgende boks. Her skal du vælge nogle få produktdetaljer. Eftersom WordPress er skrevet i PHP, skal produkttypen være sat til PHP. Du bestemmer selvfølgelig selv, hvor lang en periode du ønsker at betale for og om det skal fornyes automatisk.

produktdetaljer
Produktdetaljer

For at kunne få registreret et .dk domæne, skal du acceptere DK Hostmasters betingelser. Klik på bekræft for at gå til betaling for dit domæne og webhotel.

DK Hostmaster er en non-profit virksomhed, som løser tre opgaver for det danske samfund. De står for at vedligeholde en del af infrastukturen (DNS) på den danske del af internettet. De administrerer en database (whois) med stamoplysninger på alle, der har registreret et .dk-domænenavn. Samtidig arbejder de på at styrke sikkerheden på internettet, så alle brugere kan have tillid til .dk-domænet.

Bekræft DK Hostmasters betingelser

På denne side skal du udfylde felterne med info fra dit betalingskort. Som du kan se er det muligt at betale med mange forskellige kort – valget er dit.

Gennemfør betaling på simply.com

Efter gennemført betaling bliver du ledt tilbage til Simply og du vil modtage nogle mails fra DK Hostmaster. I mailen fra DK Hostmaster, skal du klikke på linket for at bekræfte dit domæne. Derefter vil der går en times tid før det er synkroniseret i deres system og Simply kan se det i deres opsætning.

I kontrolpanelet på Simply, ser det sådan ud, når domænet er bekræftet. Hvis du køber flere domæner og webhoteller, vil de også fremgå af denne oversigt.

simply.com kontrolpanel
Simply.com kontrolpanel

Du har nu fået registreret dit domæne og et webhotel så du kan gå i gang med opsætningen af din WordPress hjemmeside. Godt gået!

3.3 Installer WordPress på webhotellet

Med Simply, behøver du ikke gå igennem en separat WordPress installation. Simply har gjort det nemt for dig med en 1-click installation direkte fra deres webhotel administration. I menuen til venstre på Simply skal du

  • Klikke1-Click.
  • Rulle ned i bunden.
  • Vælg WordPress.

På den nye side, skal du vælge dit domæne, hvis ikke det allerede er gjort. Udfyld derefter brugernavn og adgangskode til at logge på med – benyt ikke admin som der står pr. standard. Det er det første brugernavn hackere vil prøve at komme ind med.

Indtast derefter din mail. Det kan godt være den mail du har oprettet din simply.com konto med – det skal blot være en mail du har adgang til her og nu. Derefter skriver du navnet på din blog eller hjemmeside og sætter sproget til det du ønsker. Afslut ved at klikke på “Installer WordPress nu“.

WordPress 1-Click installation på Simply

Når installationen er færdig, kan du gå til adressen (dit domæne) og se din installerede WordPress blog. Den vil være helt standard uden nogle specielle plugins og temaer.

Du kan nu logge ind på din WordPress blog ved at gå til ditdomæne.dk/wp-admin

wp-login
wp-admin – WordPress login

Efter du er logget ind i WordPress, vil du blive præsenteret for kontrolpanelet – det ser ud som nedenfor.

wordpress kontrolpanel
WordPress kontrolpanel

3.4 Installer et WordPress tema på din WordPress blog

Nu hvor du er logget ind i WordPress, er det super nemt at ændre det visuelle udseende på din WordPress blog. Alt du skal gøre at at finde det helt rigtige WordPress team for dig og installere det på din WordPress blog.

Standard teamet WordPress kommer med er egentlig ret fint, men hvis du vil have et andet udseende på din side, så skal det skiftes. Du kan gå på jagt i den officielle tema bibliotek eller finde det på markedspladser.

Før du vælger et tilfældigt gratis tema til din blog, så tjek også denne liste med top WordPress temaer og se om ikke der er noget der, du kunne bruge.

Hvis du beslutter dig for at det skal være et premium tema, skal du downloade det fra sælgerens hjemmeside og uploade det til WordPress.

Hvis du omvendt beslutter dig for et gratis tema i det officielle bibliotek, kan du installere direkte fra din hjemmeside. Du behøver dermed ikke at skulle downloade noget til din egen computer.

For at installere et nyt gratis tema, skal du gå til Udseende » Temaer i dit WordPress kontrolpanel. Klik derefter på “Tilføj nyt tema“.

Tilføj nyt tema WordPress
Tilføj nyt WordPress tema

Du vil nu blive præsenteret for nogle udvalgte temaer. Før du installerer et tema, kan du få en forhåndsvisning ved at klikke på de thumbnails der vises. Dette får du frem ved at holde musen over det tema du ønsker at se.

One Page Express – Tema forhåndsvisning i WordPress

Du kan også filtrere temaer baseret på layout, funktioner og blog nicher. Dette gør du ved at klikke på Funktionsfilter knappen.

funktionsfilter
Funktionsfilter i WordPress

I det højre øverste hjørne, kan du søge efter et tema i søgebaren. Når du har fundet det rigtige tema, holder du musen over billeder og klikker på Installer knappen. Derefter klikker du på Aktiver, for at skifte udseendet på din blog.

I denne demo har jeg valgt et tema der hedder Astra og nedenfor kan du se, hvordan man installerer og aktiverer det.

Installer og aktiver WordPress tema

Går du ud til forsiden på din WordPress hjemmeside nu, vil du se at udseendet har ændret sig og matcher det i temaet du har installeret i WordPress kontrolpanelet.

3.5 Installer et WordPress plugin på din WordPress blog

Nu hvor du er kommet i mål med at få installeret dit første WordPress tema, har du nok tænkt over, hvordan du kan tilføje funktionalitet. Det kan være funktion som en kontaktformular, galleri til billeder, SEO osv. alt sammen værktøjer der kan forbedre din WordPress blog.

Med WordPress kan du finde tusindvis af gratis plugins (apps) der nemt lader dig udvide funktionaliteten på din WordPress blog. Det bedste ved det hele er, at du ikke behøver at skrive en eneste linje kode. Som vi gjorde med WordPress temaer, kan du også finde og installere gratis plugins fra det officielle WordPress plugin bibliotek. Det hele foregår selvfølgelig inde i dit eget WordPress kontrolpanel.

Alt du skal gøre er at gå til Plugins » Tilføj nyt siden og bruge søgefeltet i det øvre højre hjørne. Når du har fundet det plugin du gerne vil have, klikker du på Installér nu og derefter Aktiver.

Installer og aktiver WordPress plugin

Kapitel 4 – Konfigurer indstillinger for din WordPress blog

Du står nu med et helt grundlæggende blog setup.

Du ved allerede, hvordan man skifter WordPress tema og installerer plugin. Så langt så godt.

Før du springer ud i det og begynder at udgive indlæg på din blog, er der nogle standard blog indstillinger du bør ændre. Dette er for at justere link opsætning og de generelle indstillinger. Lad os tage et kig på det…

4.1 Konfiguration af permanent linkstruktur

I WordPress er permanente links adressen / URLen for det indhold du udgiver på din side. Det er det som folk indtaster i deres browser for at besøge en bestemt side på din WordPress blog / hjemmeside.

Det at have en forkert linkstruktur kan skade mængden af trafik fra søgemaskiner samt refererende trafik. Derfor er det meget vigtigt at du vælge den rigtige opsætning første gang og helst når du logger på siden første gang.

Som standard indeholder linkstrukturen i WordPress tilfældige tal i din URL. Det fortæller intet om dit indhold, så stort set hvilket som helst andet valg er bedre. Vælg den der bedst passer til dig.

For at vælge den rigtige linkstruktur, skal du gå til Indstillinger » Permantente links i dit WordPress kontrolpanel.

Permalinkindstillinger
Permalinkindstillinger i WordPress

Hvis ikke du har nogle præferencer, vil jeg anbefale dig blot at vælge den mulighed, der hedder Navn på indlæg.

4.2 Konfiguration af søgemaskinesynlighed

WordPress har en indbygget funktion der lader afvise søgemaskiner fra at indeksere din side, alt sammen med et klik. Dog vil jeg sige en ting – tryk aldrig på den. Hvis den er vinget af, så fjern det flueben der er i boksen og tryk på “Gem ændringer” knappen.

Søgemaskinesynlighed
Søgemaskinesynlighed i WordPress

Der er dog enkelte undtagelser. Nedenfor har jeg opstillet nogle få use-cases, for hvornår du bør overveje at afvise søgemaskinerne fra at indeksere din WordPress blog.

  • Privat indhold – Du vil formentlig ikke har indekseret privat indhold bag en betalingsmur som en side med medlemskaber? Ofte er de oprettet specifikt til dine medlemmer.
  • Test / Udvikling / Demoer – For at undgå straffen for duplikeret indhold på din produktionsside, skal du sætte hak i boksen. Det vil fortælle søgemaskinen, at denne side ikke skal indekseres.
  • Dynamisk indhold – En lidt mere speciel, men hvis din side generer dynamisk indhold, der opdateres jævnligt, så vil du heller ikke ønske en indeksering.

4.3 Tilpasning af WordPress med “Tilpasseren”

Vil du gerne opdatere dine tema indstillinger med det samme og samtidig se ændringerne?

Det kan du med WordPress tilpasseren. WordPress tilpasseren lader dig se en forhåndsvisning af, hvordan din side vil se ud med et andet tema, med andre tema indstillinger og meget mere.

Du kan i tilpasseren nemt og hurtigt indstille titlen på din side, taglinjen eller favicon (det lille ikon der vises på fanerne i browseren).

For at opdatere dine indstillinger i tilpasseren, skal du blot gå til Udseende » Tilpas.

tilpas, wordpress tilpas
Tilpas WordPress med live opdatering

4.4 Opret en navigationsmenu

En navigationsmenu tilføjer et hurtigt link til de mest vigtige sider på din WordPress blog. I WordPress er en navigationsmenu en temafunktion.

Udseendet og visningen bliver styret af dit WordPress tema. Når du har oprettet nogle vigtige sider, kan du gå i gang og tilføje en navigationsmenu til din WordPress blog.

For at tilføje, redigere eller administrere din navigationsmenu, skal du gå til Udseende » Menuer. Her skal du klikke på Opret menu.

Opret en ny navigationsmenu

Du vil ny blive spurgt efter at specificere menuens navn. Som du kan se i skærmbilledet nedenfor, understøtter mit tema to menu lokationer. Primær menu og Footer menu. Hav altid i mente at menu lokationer og deres navne kan variere fra tema til tema.

Derefter skal du vælge siderne, du gerne vil tilføje til menuen. Klik derefter på “Tilføj til menu“.

menu

Du kan oprette underpunkter ved at trække og slippe dine menu elementer (siderne). Når du er tilfreds, kan du trykke på “Gem menu” knappen.

4.5 Opsætning af sidebar og footer widgets

WordPress widgets er kort fortalt små flytbare elementer, der nemt lader dig tilpasse din WordPress blog. Du kan bruge disse widgets til mange forskellige ting. Det kan være visning af seneste indlæg, populære kommentarer, tilmelding til nyhedsbrev osv.

Du kan tilføje widgets til dine “widget-forberedte” områder. Normalt vil det være i din blog’s sidebar, men mange temaer understøtter også at du tilføjer det i footeren (foden) samt andre sektioner på siden.

For at tilføje widgets til dine widget-forberedte områder, som sidebaren eller footeren, kan du gøre som nedenfor.

Gå til Udseende » Widgets.

wordpress widgets
WordPress widgets

I menuen til venstre, kan du finde en liste med tilgængelige widgets. Du kan finde nogle få bokse i højre side, som er det jeg kalder for widget-forberedte områder.

I eksemplet ovenfor understøtter mit tema, widgets hele 8 steder.

  • Primær sidebjælke – forekommer på blogindlæg.
  • Header.
  • Footer bjælke sektion 1 + 2.
  • Footer Widget område 1 – 4.

For at tilføje et widget, skal du trække og slippe det fra venstre side til det widget område, hvor du ønsker det.

4.6 Beslut dig for om du vil acceptere kommentarer

Kommetarer er en af livskilderne til enhver blog eller online publicering. En blog er ikke en monolog, det kan jeg sige med samme. De er bygget til at have en to-vejs samtale med dine læsere – gennem kommentarer.

Med kommentarer på din blog, kan du opfordre dine læsere til at engagere sig i din blog. Du vil dog altid have brug for at moderere kommentarer før de bliver live på siden. På den måde kan du være sikker på at de er legitime.

Som standard tillader WordPress brugere at skrive kommentarer på din blog. Hvis du ikke vil have kommentarer, kan du gå til Indstillinger » Diskussion. På denne side kan du fjerne fluebenet i feltet “Tillad folk at skrive kommentarer til nye indlæg“.

Diskussionsindstillinger i WordPress

4.7 Beslut om du vil tillade pingbacks og trackbacks til din blog

Som det er med kommentarer, tillader WordPress pr. standard at der kan laves pingbacks og trackbacks. Kort fortalt er det en funktion der lader andre blogge informere din blog om, når de linker til den.

Eftersom de fleste pingbacks og trackbacks er spam, vil jeg anbefale dig at deaktivere dem. For at gøre dette, skal du gå til Indstillinger » Diskussion. Her skal du fjerne fluebenet i feltet “Tillad linkmeddelelser fra andre blogs (pingbacks og trackbacks) på nye indlæg“.

4.8 Indstil din tidszone

Standard WordPress tidszone er UTC +0. Når du installerer WordPress på dit webhotel, bør du opdatere tidszonen sådan, at lokal tid passer med klokken på dit eget ur. Det gør det nemt at planlægge dine opslag i fremtiden.

For at ændre din tidszone skal du gå til Indstillinger » Generelt. Her skal du rulle lidt ned til du finder “Tidszone”. Denne skal du ændre, så du rammer din egen tid.

Indstil WordPress tidszone

Kapitel 5 – Essentielle plugins og tutorials til din WordPress blog

Det er vigtigt at have de rigtige plugins i værktøjskassen, hvis du gerne vil udvide kernefunktionerne i WordPress på den bedst mulige måde.

Enhver blog er unik i forhold til besøgende, indhold, design og funktioner. Der er dog nogle plugins der går igen på næsten enhver blog. Eftersom det er ret nemt at drukne i plugins der kan installeres på din WordPress blog, har jeg håndplukket nogle nedenfor.

Jeg ser ofte disse plugins benyttet og anbefaler dem også selv på sider jeg hjælper med. Da du med garanti ikke har hørt om dem før, har jeg med en ultra kort forklaring listet dem nedenfor. Der er links til både gratis og premium udgaverne for dem alle.

  • WPForms – byg smarte kontaktformularer – Premium | Gratis.
  • MonsterInsights – Forbind din WordPress blog med Google Analytics – Premium | Gratis.
  • Rank Math – Forbedring af din blogs SEO – Gratis.
  • Sucuri – Ekstra sikkerhed på din blog – Premium | Gratis.
  • UpdraftPlus – Lav backups af din WordPress blog – Premium | Gratis.
  • WP Rocket – Forbedring af performance på din WordPress blog – Premium.
  • Akismet – Forhindring af spam kommentarer – Premium | Gratis.

Eftersom en detaljeret forklaring af de ovenstående plugins vil kræve ret meget plads i dette indlæg, vil jeg kun forklare de tre mest essentielle.

  1. Hvordan du tilføjer en kontaktformular med WPForms.
  2. Hvordan du forbinder din WordPress blog til Google Analytics med MonsterInsights.
  3. Hvordan du forbedrer din SEO med Rankmath.

5.1 Tilføj en kontaktfomular med WPForms

Uanset emnet på din blog, er der helt sikkert nogle besøgende der vil i kontakt med dig. Når du tilføjet en kontaktformular til din blog, gør du det nemt for dine besøgende at komme i kontakt med dig.

WPForms er efter min mening det bedste plugin for begyndere, der vil tilføje en kontaktformular. Det lader dig oprette en kontaktformular, hvor du opbygge en formular med træk og slip og publicere den hvor du vil.

Et par fordele med WPForms er blandt andet:

  • Opret enhver form for formular til kontakt, donationer, tilmeldinger, nyhedsbreve og meget mere..
  • Alle formularer du oprettet i WPForms er 100% responsive, hvilket betyder de vil fungere på smartphones, tablets og computere.
  • Integration til e-mail marketing platforme som Mailchimp, Sendgrid osv.

For at lave en formular på din blog, skal du først installere WPForms. Det gør du ved at gå til Plugins » Tilføj nyt. Søg efter WPForms i feltet oppe til højre. Når det kommer frem, skal du klikke på Installer nu og derefter klikke på Aktiver.

Installer og aktiver WPForms i WordPRess

Efter du aktiverer WPForms, vil du blive sendt videre til velkomstsiden for WPForms. Du kan her oprette din første formular eller benytte WPForms » Add New muligheden.

Tilføj ny WPForms formular

Derefter skal du vælge en skabelon. Du kan vælge en af dem der allerede er oprettet for dig eller begynde med en blank formular. Du kan selvfølgelig også give den et tilpasset navn.

Vælg skabelon i WPForms

WPForms gør det nemt at bygge en formular med træk og slip. Klik på feltet du ønsker i det venstre panel og tilføj det til din formular til højre. Du kan altid flytte rundt på dem eller fjerne unødvendige felter. Efter du har lavet de ændringer du har brug for, klikker du på Save.

Når du er færdig trykker du på WPForms » All Forms. Her kan du se alle formularer du har oprettet. Ud for den du lige har lavet, er der noget som hedder en shortcode. Kopier denne shortcode.

Oprettede formularer i WPForms

Nu skal du gå til siden eller det indlæg, hvor du vil tilføje formularen. Her skal du klikke på ´+´tegnet i det øvre venstre hjørne at din Gutenberg editor.

Brug søgefeltet og skriv shortcode. Vælg den der kommer fem. Derefter vil du have en shortcode blok på din skærm.

I feltet i den blok der kommer frem, skal du indsætte den shortcode du kopierede før. Når du har gjort dette trykker du på Udgiv / Opdater knappen oppe til højre.

Sådan! Du har nu udgivet en kontaktformular på din blog.

Tilføj kontaktformular med shortcode i Gutenberg

5.2 Forbind din blog til Google Analytics

Hvis du vil have din blog til at vokse, har du brug for at forstå hvordan besøgende finder din blog og hvad de gør, når de besøger din blog.

Den nemmeste måde at overvåge brugernes interaktion med din side er ved at benytte Google Analytics. Google Analytics er den til dato bedste tracking løsning til hjemmesider og så er den gratis at benytte.

Med pluginnet MonsterInsights kan du nemt og hurtigt komme i gang med Google Analytics på din WordPress blog. Samtidig giver det dig mulighed for at udnytte Google Analytics tracking fuldt ud. Det kan være overvågning af downloads, reklamer, udfyldninger af formularer, transaktioner på din online butik osv. Det bedste er at du ikke skal skrive én eneste linje kode.

For at sætte Google Analytics op på din blog, skal du gå til Plugins » Tilføj nyt. Søg nu efter MonsterInsights og når det kommer frem, klikker du på Installér nu og derefter Aktiver.

Installer MonsterInsights i WordPress

Efter du klikker på aktiver, vil du blive ført til velkomstsiden for MonsterInsights. På siden finder du en knap, hvor du kan påbegynde opsætningen. Klik nu på “Launch the Wizard!”.

Launch the Wizard i MonsterInsights

Følg nu opsætningen på de seks trin. Når du har gennemført opsætningen, vil du have forbundet din hjemmeside til Google Analytics.

Efter selve opsætningen er gennemført, kan du når der begynder at komme trafik på din blog følge med under fanen Reports.

MonsterInsights Reports

5.3 Forbedring af din SEO med Rank Math

Vil du gerne tiltrække målrettet trafik til din blog? Den bedste måde at tiltrække målrettede besøgende er ved at hente mere trafik fra søgemaskinerne. Det er også kendt som organisk trafik – du får det ved at forbedre din hjemmesides SEO.

SEO handler om at forøge din hjemmesides trafik ved at få dine sider til at rangere højere i søgemaskinernes resultater. Besøgende der kommer til din side fra en søgemaskine bliver refereret til som organisk trafik.

SEO kan godt gå hen og blive tekniske og kompliceret, men takket være gratis SEO plugins og WordPress SEO guides, er det blevet meget nemmere for begyndere.

Ja.. der findes tonsvis af forskellige SEO plugins, men jeg bruger og vil anbefale dig Rank Math. Det er ikke så populært som Yoast SEO, men det er ved at overhale dem indenom. Det bedste er at det er gratis!

Med Rank Math kan du nemt og hurtigt tilføje meta tags og titler til dine WordPress indlæg og sider. Det tvinger dig også til at vælge et fokus nøgleord for dine blog indlæg og sider. Det gør at du bruger nøgleordet korrekt på den specifikke side.

I dit WordPress kontrolpanel, skal du gå til Plugins » Tilføj nyt. Søg nu efter Rank Math i søgefeltet på siden. Klik nu på Installér nu og derefter på Aktiver.

Rank Math
Installer Rank Math WordPress SEO plugin i WordPress

Når du klikker på Aktiver bliver du sendt videre til velkomstsiden for Rank Math – det er en opsætningsformular, som du blot skal følge slavisk. Nedenfor ser du trin et i opsætningen af Rank Math, hvor du skal oprette en gratis konto for, at kunne bruge Rank Math på din WordPress blog.

Opret og aktiver Rank Math på din WordPress blog

Efter du klikker på “Activate Rank Math” bliver du sendt til Rank Maths hjemmeside, hvor du kan oprette en konto med Facebook, Google eller din mail. Det er helt op til dig – jeg plejer at vælge Google.

Opret konto med sociale medier eller din mail

Når du har gennemført opsætningen af din konto på Rank Maths hjemmeside, bliver du sendt tilbage til din egen WordPress blog, hvor du nu kan starte den egentlige opsætning af Rank Math.

Start Rank Math Wizarden

Det første trin vil spørge dig efter hvad din hjemmeside er for en type. Klik på drop-down menuen og vælg det der passer bedst til din hjemmeside. Upload derefter et logo samt standard billede der kan benyttes, når dine indlæg eller sider deles på sociale medier. (Du kan ændre det senere igen)

Rank Math – trin 1

Trin to går ud på at du skal have opsat din side i Google Search Console. Google Search Console er endnu et Google værktøj der hjælper dig med at opnå større effektivitet i søgningerne. Start med at oprette en konto på Search Console og forbind din hjemmeside. Gå derefter tilbage til Rank Math trin 2 og forbind din WordPress blog.

Forbind din WordPress blog til Google Search Console

Trin tre handler om dit Sitemap. Et Sitemap er en oversigt over alle siderne på din WordPress blog og et sitemap er en god hjælp til både brugere og søgemaskiner, når de skal finde rundt på din blog.

Du behøver ikke gøre noget i dette trin, da alle de bedste indstillingerne allerede er sat fra udviklernes side. Du kan derfor blot klikke videre til næste trin.

Sitemap opsætning i Rank Math Wizard

Rank Math har nogle smarte funktioner indbygget som eksempelvis at den kan fortælle søgemaskinerne at de ikke skal indeksere et tomt arkiv. Igen kan du blot gå videre til næste trin, da de bedste indstillinger er sat på forhånd. Hvis ikke du ønsker at sende link juice til andre sider, du linker til i dine indlæg, kan du sætte “Nofollow External Links” til On.

SEO Tweaks / Optimering trin 4 Rank Math Wizard

Du har nu konfigureret opsætningen af Rank Math på din WordPress hjemmeside og allerede nu er du godt på vej til en mere SEO optimeret WordPress blog.

I det næste kapitel kigger vi på, hvordan du bruger WordPress Gutenberg Editoren til at oprette dine sider og indlæg samt hvordan du kan bruge kategorier og tags. Som en bonus giver jeg et lille input til, hvilke sider der er nogle af de vigtigste på en WordPress blog.

Kapitel 6 – I gang med indlæg og sider på din blog

WordPress praler lidt med at det er den bedste bloggerplatform i verden, altså set på popularitet og fleksibilitet. Kigger man på markedsandelen sidder WordPress på +60% og slår dermed alle konkurrenter med flere længder.

Problemet før Gutenberg kom til verden var egentlig den indbyggede editor. Den mindede lidt om en TinyMCE boks, hvor man kan formatere teksten med HTML gennem knapper. Den oprindelige editor i WordPress, nu kaldet “Klassisk Editor” er dog blevet skiftet ud i WordPress 5.0 med Gutenberg.

Gutenberg har gjort det til en nemmere og sjovere oplevelse af skrive nye indlæg og sider på sin WordPress blog.

I dette kapitel vil jeg introducere dig for Gutenberg editoren i WordPress og lære dig, hvordan du kan udgive dine egne indlæg og sider.

6.1 Skriv dit første indlæg på bloggen

For at lave dit første indlæg på bloggen, skal du gå til Indlæg og klikke på Tilføj nyt.

Her skal du give dit indlæg en titel og derefter begynde at skrive indhold i din editor. Gutenberg lader dig nemt tilføje enhver form for blok til dit indlæg. Det kan være tekst, et billede, gallerier, hero billeder, knapper og meget mere. For at tilføje en blok skal du klikke på (+), som åbner en popup, hvor du kan klikke på den type indhold du har brug for.

tilføj overskrift og afsnit blok i Gutenberg editoren

Eksperimenter gerne lidt med de forskellige blokke. Du kan altid fjerne dem fra dit indlæg igen, hvis du synes det ikke passer ind. Undervejs når du skriver dit indlæg, kan du få en forhåndsvisning af hvordan det vil se ud for en besøgende. Alt du skal gøre er at klikke på Forhåndsvis knappen.

Forhåndsvis indlæg på WordPress blog

Når du klikker på forhåndsvis kommer du videre til et midlertidigt link. Linket er kun synligt for dig og dine besøgende kan derfor ikke se indholdet endnu. Som eksempel kan du nedenfor se, hvordan man side ser ud i forhåndsvisning.

Mit første indlæg med overskrifter og galleri

Når du er færdig med at redigere dit indlæg skal du blot klikke på Udgiv knappen for at publicere det til dine besøgende.

Du har nu udgivet dit første indlæg på din blog og det er synligt for alle i verden – Sådan! Skulderklap til dig selv! Hvad så med statiske sider?

6.2 Tilføj sider til din nye WordPress blog

Du undrer dig nok over hvad forskellen på en side og et indlæg er, det skal jeg fortælle dig – MEGET kort, men præcist.

WordPress indlæg har en officiel publiceringsdato og vises efter dato på din hjemmesides blog side.

Hvis du vil skrive et normalt blog indlæg, så skal du vælge indlæg i WordPress kontrolpanelet. Indholdet du læser lige nu er et WordPres indlæg (kig i toppen af siden, så kan du se en dato for publicering).

WordPress sider har ikke en offentlig publiceringsdato, da indholdet for det meste er statisk. To almindelige eksempler på indhold der bør være sider er dine kontakt og om sider.

Set fra det man kalder high level, er den primære forskel:

  • Indlæg er til historier og opslag, du laver på din blog, hvor du vil styre dem med dato og få dem vist i rekursiv kronologisk rækkefølge.
  • Sider er til tidsløst statisk indhold og har ikke en publiceringsdato.

Med ovenstående på plads, så lad os se på hvordan du kan oprette en ny side med Gutenberg editoren.

Det første du skal gøre er at gå til Sider og klikke på Tilføj ny. Her skal du angive en titel for din side. Derefter kan du begynde at redigere siden helt som vi gjorde før med et indlæg. Editoren er den samme.

Nedenfor har jeg lavet et eksempel på en Om mig / os side med Gutenberg Editoren og temaet Astra.

Om side med Gutenberg editoren

6.3 Tilføj kategorier og tags

Jeg springer lidt rundt i WordPress, det ved jeg godt og det er helt med vilje. Formålet er at du kommer til at navigere mere rundt og blive tryg ved at klikke på knapperne.

Indholdet du udgiver (dine indlæg) på din WordPress blog er organiseret efter kategorier og tags.

Kategorier er grundlæggende set en gruppering af dine indlæg. Tænk på det som et generelt emne eller en indholdsfortegnelse på din blog. De er hierarkiske og du kan have mange underkategorier i hver af kategorierne.

Tags er opfundet for at du kan beskrive specifikke detaljer om dit indlæg. De kan bruges til at mikro-organisere dit indhold og de er ikke hierarkiske.

Gå nu tilbage i dit første indlæg, vi oprettede tidligere – så skal jeg vise dig, hvordan du kan tilføje tags og kategorier direkte i Gutenberg editoren.

På siden, du får frem når du åbner et indlæg til redigering, er der i højre side en meta boks med kategorier og en med tags. Du kan tilføje en kategori ved at trykke på linket “Tilføj ny kategori“.

Opret ny kategori for indlæg

Som du kan se ovenfor, opretter jeg en ny kategori kaldet “Nyheder”. Derefter fjerner jeg den kategori der er oprettet som standard. Du kan selvfølgelig oprette lige den kategori du ønsker. Nedenfor demonstrerer jeg hvordan de fungerer med Tags.

Opret tags på et indlæg i Gutenberg editoren i WordPress

Som du kan se kan du hurtigt tilføje mange tags på et indlæg. Når et indlæg er tilknyttet en kategori, kan dine besøgende besøge den enkelte kategori og se alt indhold der er relateret til kategorien.

FAQs – De spørgsmål der tit kommer

Efter at have læst tusindvis af forumindlæg og spørgsmål på Facebook, har jeg opsummeret det til at mange stiller de samme spørgsmål igen og igen. Derfor har jeg nedenfor lavet en liste med spørgsmål som ofte bliver stillet.

1. Hvordan er en blog forskellig fra en hjemmeside?

En blog er kun en type af hjemmesider der publicerer artikler i omvendt kronologisk rækkefølge. Indlæg bliver normalt publiceret på en bloggerplatform som WordPress, så alle der ikke kan kode også kan starte en blog nemt og hurtigt. Når en WordPress blog er sat op, kan du nemt begynde at oprette indhold med Gutenberg editoren og publicere det med et klik på musen.

2. Kan jeg lave en blog uden WordPress?

Ja! Der findes massere af andre bloggerplatformer ude i verden. Nogle af dem er Blogger, Medium, WordPress.com eller TypePad. Jeg vil dog altid anbefale dig at starte en blog på en selv-hostet WordPress. Det giver dig mere frihed til at bygge din blog som du ønsker det uden begrænsninger.

3. Hvad er forskellen på WordPress.com og WordPress.org (selv-hostet WordPress)?

WordPress.com er en gratis bloggerplatform der lader dig kickstarte din blog. Der er dog utroligt mange restriktioner som begrænset tema tilgængelighed og ikke ret meget lagerplads. Samtidig kan du heller ikke med gratis versionen tjene penge på din blog.

WordPress.org også kendt som selv-hostet WordPress, kræver at du ejer et domæne og et webhotel for at drive bloggen. Med en selv-hostet WordPress installation, har du fuld kontrol over din blog. Du kan derfor tjene penge på din blog, på den måde du ønsker, benytte lige det WordPress tema du ønsker og bruge meget mere lagerplads og udbygge siden med andre funktioner.

4. Hvad koster det at starte en blog?

At starte en selv-hostet WordPress blog, koster dig små 400,- DKK. Du skal indkøbe domæne og webhotel og betale et opsætningsgebyr. Den årlige regning efterfølgende er på ca. 280,- DKK inkl. domæne.

Du kan samtidig finde tusindvis af temaer og plugins på din blog. Begynder du at købe plugins og temaer kan det selvfølgelig godt løbe op. Sæt derfor et budget for din WordPress blog og hold dig til det.

5. Hvad skal jeg starte en blog om?

Du kan starte en blog om lige det du vil. Dog vil jeg altid anbefale dig at starte en blog om et emne, hvor du er meget passioneret. Du kan starte en personlig blog, hvor du dokumenterer ting fra din dagligdag og på den måde komme i kontakt med andre, der laver de samme ting som dig selv.

6. Kan jeg lave en blog med mange forfattere?

Ja! WordPress har som standard indbygget 5 brugerroller. Disse roller giver adgang til forskellige dele af din WordPress hjemmeside og du kan helt selv styre, hvem der har hvilken rolle.

7. Kan jeg tilføje en eCommerce butik til min blog?

Jep! Det er nemt og hurtigt endda – tag et kig på WooCommerce. WooCommerce er et værktøj der lader dig sælge produkter digitalt og fysisk direkte på din blog. Du skal blot installere det og integrere det med siderne på din WordPress blog.

Kan jeg starte en blog på flere sprog?

Ja! Der findes plugins som Polylang der gør at du kan have din WordPress blog på mere end et sprog. Du kan også vælge et WordPress tema der understøtter en multisproget blog / hjemmeside, hvis det skal være helt perfekt.

Jeg håber denne guide har hjulpet dig i gang med din egen WordPress blog. Hvis du har spørgsmål, så er du mere end velkommen til at stille dem nedenfor i kommentarerne eller sende dem direkte. Ellers har jeg kun én ting at sige – Happy blogging!

Leave a Reply