Google har annonceret en offentlig beta af deres nye Web Stories WordPress plugin denne uge. Pluginnets beskrivelse fortæller ret kort, hvad det handler om “Visual fortælling til WordPress”. Det er kort fortalt en tilpasset editor, der kan lave AMP-drevede historier direkte inde i WordPress.

Brugere kan downloade en beta af pluginnet direkte fra Web Stories beta side. Udviklere, der vil bidrage eller tage et kig under motorhjelmen kan også gøre dette i Gitbub biblioteket.

Web Stories er et story format, født direkte ud af Google’s AMP projekt. Målet er at tilbyde visuelle historier (stories) gennem et mobil-fokuseret format. Stories bliver brugt til at levere nyhedsinformation i bidder, som besøgende på siden hurtigt kan tappe sig igennem og “fordøje” nemt.

Med langt flere brugere der browser på nettet med deres mobil i 2020 end for bare få år tilbage, er der mange som ikke interagerer med indhold på den samme måde. Vi er blevet vant til at se en masse indhold ekstremt hurtigt og vi gider ikke gå i detaljer med indholdet. Web Stories formatet fokuserer på en god brugeroplevelse ved at lave indholdet om til bidder, som brugeren nemt kan æde sig igennem. Om det så er en positiv udvikling af mennesket eller ej, kan diskuteres.

Story formatet gør ofte mere brug af mere visuel information end tekst. Hver side af en story benytter normalt billeder eller video i baggrunden med tekst henover, for at fange den besøgendes opmærksomhed. Der er dog ikke nogle faste regner for, hvordan indholdet af en story skal præsenteres.

Web Stories pluginnet er planlagt at skulle udgives officielt senere denne sommer. Teamet arbejder på at stabilisere produktet og fokuserer i øjeblikket på at løse fejl og lave performance optimeringer. Dette fremgår også af den officielle beta side.

Mod udgangen af marts fjernede udviklingsteamet understøttelse af Stories fra version 1.5 i AMP pluginnet. De forberedte udgivelsen af det nye Web Stories plugin. Stories funktionen var listet som en beta funktion i AMP pluginnet, før det blev fjernet.

Stories understøttelse blev oprindeligt tilføjet til det officielle AMP plugin i juni 2019 som en del af 1.2 versionen. Det var en direkte integration med blok editoren i WordPress. Derefter er der dog blevet lavet meget om på det. Udviklingsteamet har lavet et helt nyt system udenfor WordPress primære editor, ser tilbyde en rigtig “hvad-du-ser-er-hvad-du-får” oplevelse.

Lær det nye Web Stories plugin at kende

Web Stories til WordPress har sin helt egen tilgang til at lave nyt indhold i WordPress. Det har en træk-og-slip editor, et kontrolpanel hvor du kan redigere stories og finde skabeloner samt tilpassede URLs.

Udviklingstemaet har besluttet at registere en tilpasset “web story” indlægstype som det grundlæggende i pluginnet. En fordel ved dette system er at stories kan leve på deres egen individuelle side på din hjemmeside. Det gør også at besøgende kan abonnere på stories via en feed læser eller et mailsystem fra en tredjepart. I stedet for lave alt til en tilpasset blok, har teamet fået fuld kontrol over oplevelsen ved at lave en tilpasset process for at publicere stories ovenpå det oprindelige indlægssytem.

På mange måder føles editoren som en simplificeret version af et fotoredigeringsprogram som Photoshop eller GIMP. I centrum af skærmen er dit canvas. Brugere kan arbejde på den nuværende story side, oprette nye sider eller bruge pilene til at flippe mellem hver story billede.

web stories, canvas
Lav en story med Web Stories i WordPress

To bokse er sat side om side i den højre del af skærmen. Top boksen indeholder det jeg vil kalde for design og dokumentfaner. Selve designfanen lader brugerne redigere indstillinger for det nuværende valgte lag og dokumentfanen indeholder konfigurationen for selve udgivelsen af din story. Layer boksen er lige nedenfor og lader nemt dig eller andre brugere vælge det lag, der skal redigeres.

I venstre side af skærmen, har du let adgang til dit mediebibliotek. Da stories primært viser visuelt indhold, giver det utrolig god mening at have medier et klik væk fra musen.

Det eneste “store” problem jeg følte at jeg løb ind i, da jeg legede lidt med denne story editor var at finde ud af, hvordan man kan slette et lag. Jeg fandt dog til sidst ud af, at man kan trække laget ud af selve canvas, hvorefter det så forsvinder / slettes. Det er måske den mindst intuitive del af dette stykke software.

Web Stories kommer med dets eget kontrolpanel i din administrationsbackend. Den normale “Alle Stories” skærm som laves af denne post type er der selvfølgelig, men jeg synes virkelig de med deres specielle eget kontrolpanel har formået af lave en god visuel liste af de stories der allerede er lavet.

web stories

For brugere som ikke har den store kreativitet (inkl. mig selv), er der pt. hele otte starter skabeloner, du kan vælge mellem:

  • Skønhed
  • Madlavning
  • Gør det selv (DIY)
  • Underholdning
  • Mode
  • Fitness
  • Rejse
  • Velvære

Skabelonerne giver rigeligt med variation til at lære det nye system at kende og til at finde ud af, hvordan man selv kommer i gang. Selve editoren bør efter min mening være ret intuitiv for de fleste at komme i gang med, men skabelonerne giver lige det sidste inspiration.

Sådan overall tænker jeg at Web Stories nok skal blive populært og være noget, der vil blive benyttet en del slutning af i år og fra næste år. Det er et super fedt eksempel på, hvad der kan komme ud af at sætte en flok af super dygtige udviklere sammen.

Leave a Reply