Du kan tage dig alle de forholdsregler du vil for at gøre din hjemmeside bedre. Dette kan være ting som at gå efter de bedste sikkerhedstiltag, en fuldt optimeret eCommerce platform, fantastisk SEO arbejde og performanceforbedringer med caching. Der er bare lige det ene men.. Hvis ikke du har en solid WordPress hosting, så kan alt ovenfor nærmest være lige meget.

Når det kommer til hosting, er der ufatteligt mange muligheder derude. Alle disse forskellige hostingselskaber giver dig forskellige ydelser og kommer i vidst forskellige prisklasse. Der er ingen hosting service (efter min mening), der er den absolutte og rammer plet på alle punkter.

I stedet skal du lede efter nogle af de mest populære og effektive services som passer til din virksomhed eller din blogs specifikke krav. Det er specielt noget jeg anbefaler små virksomheder og bloggere, der har brug for kvalitet, men samtidig skal kunne betale for det.

Hvad er så den absolut bedste WordPress hosting for små virksomheder?

Læs videre for at finde inspiration til den bedste hosting løsning for dig!

Hvad har du brug for ved en WordPress hosting service?

Før jeg begynder at vade gennem det store bassin af gode WordPress hosting udbydere, skal vi lige have talt lidt om hvad du bør kigge efter i den service, som du vælger at skulle gå med.

Der er mange forskellige former for hosting. Der findes alt fra dedikeret hosting til virtuelle private servere (VPS), Cloud hosting og Shared WordPress hosting.

Jeg har skrevet en artikel der kan hjælpe dig med at forstå forskellen på de ovenstående services her: Delt vs VPS vs Dedikeret vs Cloud WordPress hosting.

Normalt siger jeg til kunder og folk i fora at de skal stille sig tre helt fundamentale spørgsmål inden de begynder at investere i en hosting platform.

  1. Hvor hurtig er udbyderen af hosting servicen?
  2. Hvilken form for kundesupport tilbyder de?
  3. Hvor sikker er denne hosting udbyder?

Det har jeg forsøgt at udpensle lidt nedenfor:

Hosting hastighed

Hastighed er en primær ting at kigge på, når man skal ud og vælge en hosting udbyder. Hvis du vælger et hostingselskab der er vant til at arbejde med WordPress og optimere dets services for deres platform, bør de helt sikkert have kompetencerne til at tilbyde dig en super hastighed.

Men hvad kræver det egentlig af et hostingselskab at tilbyde dig en bedre hastighed? Du har brug for god plads på disken, hukommelse (RAM) og cpu-power for at drive WordPress super effektivt. Du skal også være sikker på at deres overførselshastighed er høj nok til at kunne levere din hjemmeside hurtigt nok.

Den gode nyhed her er at når du først finder et hostingselskab der tilbyder gode hastigheder, findes der plugins som kan hjælpe dig med at gøre din side endnu hurtigere. Dette sker typisk genem cahcing af side, cache preloading, komprimering af statiske filer sammen med mange andre geniale funktioner.

Kundesupport

Når nu din WordPress hjemmeside går ned kl. 3 om natten på en søndag som måske lige rammer ind i en ferie, hvem er der så til at hjælpe dig? Der har du brug for en WordPress ekspert, som kan hjælpe hurtigt.

For hvert minut din side er nede eller oplever hosting problemer kan du tabe penge. Det er derfor du ikke gider have med en WordPress hosting udbyder der ikke har et dedikeret support system.

Her skal du være sikker på at den hosting mulighed du vælger har et support team der har viden om produktet, er responsive og tilgængelige 24 timer i døgnet.

Sikkerhed

Cyberkriminalitet er et stort problem som plager ca. hele verden. Derfor er det også vitalt at du ved dem der hoster din WordPress hjemmeside tager sig de forbehold der skal til for at sikre din hjemmeside og dine kunders data.

Et host med WordPresserfaring bør også være bekendte med hvordan cyberkriminelle forsøger at hacke WordPress hjemmesider. Som minimum bør de tilbyde SSL certifikat. Dette kan hjælpe dig med at være sikker på kommunikationen mellem din hjemmeside og besøgende er krypteret. Det er også et krav hvis du skal have med transaktioner at gøre.

Hvor kan du finde den bedste WordPress hosting for små virksomheder og blogge?

Tilbyder du ikke hosting Christian? Hvorfor er du så ikke på din egen liste? Det er jeg ikke fordi min målgruppe og kapacitet ikke er den samme som disse kæmpestore selskaber og jeg har ikke mulighed for at være der 24 timer i døgnet. Jeg tilbyder Professionel WordPress VPS hosting og delt WordPress hosting, det kan du læse mere om til sidst i denne artikel.

1. WP Engine

WP Engine forside

Den første på min liste over de bedste WordPress hostingselskaber til små virksomheder og blogge er en af de mest kendte i branchen.

Det er WP Engine.

WP Engine er en super populær service og det er der en ret god årsag til.

De har været WordPress hosting pioner, en af de første “managed WordPress hosting” services som er gået mainstream.

Det første du skal vide om WP Engine er at de er hurtige! Som i super hurtige! Deres servere er bygget til høj hastighed og ubegrænset datatransfer er en standard i alle deres abonnementer.

De benytter et content delivery network (CDN) til at forbedre indlæsningstiden.

Hvad angår sikkerhed, har hvert niveau automatisk SSL sikkerhed og du kan inkludere en endnu stærkere Global Edge Sikkerhed som et add-on til dit abonnement.

Deres supportafdeling består af WordPress eksperter der kan kontaktes på alle tænkelige tider af døgnet. Support sker enten via telefon eller livechat, som du kan få adgang til på deres primære hjemmeside.

Små virksomheder kan også være med, da de tilbyder et startup abonnement, som koster ca. 150,- DKK om måneden. Det inkluderer ca. 25.000 besøgende om måneden. En disk på 10GB og en båndbredde der topper på 50GB. Efterhånden som din virksomhed vokser, kan du opgradere til deres andre abonnementer og på den måde håndtere mere trafik.

Hvorfor vælge WP Engine? Det er sikker og administreret WordPress hosting med ekstra muligheder der er til at betale.

2. Hostgator

HostGator Managed WordPress Hosting

Et andet populært hostingselskab til små virksomheder er HostGator.

Denne service har en høj oppetid som ligger ret stabilt på 99.98%. Virksomheden har også en oppetidsgaranti der garanterer at deres service ikke går under 99.9%. Hvis dette skulle skel, får du en gratis måned sat ind på din konto.

HostGator tilbyder support gennem deres knowledge base, telefon, e-mail og live chat. De giver dig også adgang til en hjemmesidebygger, hvilket gør dem til en alt-i-en løsning hvad angår hosting.

Fra et sikkerhedsperspektiv, så tilbyder HostGator dig et gratis SSL certifikat – det er standard på alle deres WordPress hosting abonnementer. Dette abonnement inkluderer også et års gratis domæne. Dette er en fin service til nyetablerede sider, som har brug for så lave omkostninger som muligt i starten.

Når du kigger på prissætningen for HostGators WordPress, er det en rigtig fin pris. Deres webhosting starter fra kun ca. 35 kr. pr. måned. Deres dyreste abonnement konster ca. 60 kr. pr. måned. Der er endda en 45 dages pengene retur garanti. Denne pris gør at det nok er det bedste selskab, hvis du skal hoste en WordPress blog.

Det eneste problem der nok er med HostGator er at deres service af og til kan være langsom, hvilket betyder nedsat indlæsningstid for din hjemmeside / blog. Igen kan du bruge et plugin som kan hjælpe dig med at optimere din WordPress hjemmesides performance. Det vil dog aldrig erstatte hastigheden fra serveren, som ultimativt definerer den samlede oplevelse i den sidste ende.

Hvorfor vælge HostGator? Hvis du vil være garanteret oppetid til den laveste pris, er de klart at foretrække.

3. Kinsta

Kinsta forside

Hvis du leder efter rigti managed WordPress Hosting, er Kinsta et super godt bud. Deres infrastruktur er drevet af Google Cloud, hvilket betyder at kvalitet er “bagt” ind i din WordPress installation fra start.

Hastigheden på deres løsninger er super solid og oppetiden bliver tjekket en gang i minuttet. Det betyder at deres service er både hurtig, men også pålidelig.

Selv med deres mindste løsning, får du SSL og CDN sikkerhed.

Deres support team reagerer hurtigt og du kan derfor være sikker på at de er klar til at hjælpe med problemer relateret til WordPress. De har en (synes jeg) ret god knowledgebase der kan hjælpe dig med hjælp til selvhjælp, som i rigtig mange tilfælde kan løse de fleste problemer.

Kinsta er lidt pebret hvad angår pris, så det er ikke her iværksættere og bloggere søger hen som det første sted. Deres mindste business pakke (starter) starter fra ca. 180 kr. pr. måned – næste trin er Pro som starter på ca. 360 kr. pr. måned. Med i starter abonnementer får du en WordPress installation og op til 25.000 besøgende om måneden. Pro fordobler dette og du kan have to installationer af WordPress.

Hvorfor vælge Kinsta? Det er sikker WordPress hosting med solid kundesupport.

4. Liquid Web

Liquid Web forside

Power og hastighed er noget af det mange forbinde med Liquid Web.

Denne administrerede WordPress hoster har ikke nogle vanvittige gebyrer, begrænsninger på sidevisninger eller begrænsninger baseret på trafik.

Liquid Web tilbyder også hosting abonnementer der har abonnementer der inluderer op til 5TB data transfer om måneden. Deres service køres der backup af dagligt og disse backups bliver opbevaret i 30 dage. Hvis der mod forventning skulle ske noget med din side, eller du vil have mulighed for at gendanne til en tidligere version med et enkelt klik på musen, har du altså muligheden for at gøre det her.

Du får oven i hatten også et gratis SSL certifikat med i alle abonnementer, sammen med et et staging miljø, hvor du kan teste og afprøve nye elementer på din WordPress hjemmeside inden du tager dem i brug i produktion.

Deres support team er at få fat i 24 timer i døgnet. Liquid Web tilbyder telefon og chat via deres primære hjemmeside, så du nemt og hurtigt får kontakt til dem.

Deres prissætning er dog i den høje ende, så startups og bloggere får nok lyst til at kigge et andet sted. Små virksomheder kan med en “personal plan” få en side hostet for ca. 420 kr. pr. måned. Den side får 30GB lokal opbevaring og de førnævnte 5TB transfer.

Hvorfor vælge Liquid Web? Det er power og hastighed der er i højsædet og de er kanon dygtige til WordPress.

Christian Schou WordPress Hosting

Jeg tilbyder professionel WordPress hosting til private, foreninger samt små- og mellemstore virksomheder. Jeg har en baggrund der spænder mellem on-premise og cloud fra tidligere jobs hos bla. en af Danmarks største eCommerce leverandører, et nationalt sikkerhedsfirma og senest en stor IT-leverandør.

Gennem uddannelse og job har jeg opbygget viden og erfaring jeg nu omsætter til at hoste WordPress løsninger hvor du selv har den fulde kontrol over din WordPress hjemmeside. Alle løsninger jeg tilbyder er hostet på nogle af verdens hurtigste servere hos DigitalOcean og lever op til de højeste sikkerhedskrav.

Nedenfor kan du se en sammenligning af performance med Amazon AWS og Google. Her er det tydeligt at du får mere performance for dine penge, hvis du vælger en løsning fra mig. Den blå farve repræsenterer serverne, hvor din(e) WordPress hjemmeside(r) kan være hostet i fremtiden. Til sammenligning er Kinsta hostet på servere fra den røde farve.

Du kan læse meget mere om hvad min WordPress hosting indebærer, hvad det koster og hvorfor det er værd at overveje en løsning som den jeg tilbyder dig.

Professionel WordPress Hosting

Vil du have en pålidelig service hvor hastighed og sikkerhed er i højsædet? Så er du delt helt rette sted!

Konklusion

Det er essentielt for din hjemmesides success at du opbygger og optimerer din WordPress hjemmeside korrekt. Der er bare lige det at uden et super WordPress host, kan det andet være ligegyldigt.

Uanset om det er en dedikeret server, VPS hosting eller et delt online hosting abonnement, vil små virksomhedere og bloggere været nødsaget til at have en stor viden om hvad de skal se efter i et WordPress hostingselskab. Uden den viden kan du ikke træffe den rigtige beslutning.

Tag et kig på de fem services jeg har listet ovenfor. Her får du solid WordPress hosting med de nødvendigheder der skal til for at drive en hurtig og optimeret WordPress hjemmeside.

Kombinerer du en af de fem muligheder ovenfor med et plugin som eksempelvis WP Rocket, kan du virkelig opnå noget godt. Hvis du har nogle spørgsmål er du meget velkommen til at stille dem i kommentarerne nedenfor.

Leave a Reply