Jeg læser ofte i forskellige fora at brugere har problemer med at login siden på WordPress bliver ved med at lave en såkaldt Wordress refresh eller redirecte. Det gør at de er låst ude af deres WordPress admin område og dermed ikke kan arbejde på deres hjemmeside.
Login problemer kan skyldes flere forskellige fejl som: problemer med databaseforbindelsen, intern server fejl eller det man kalder white screen of death.
En anden type fejl er når din WordPress login side bliver ved med at genindlæse og redirecte dig tilbage til login siden. I denne guide, vil jeg vise dig, hvordan du kan løse problemet med WordPress login sider der genindlæser eller redirecter.
Hvis du forsøger at følge avancerede trin i denne WordPress tutorial, synes jeg du skal starte med at lave en backup af din side.
Hvorfor opstår WordPress redirect og refresh problemet?
Forkerte WordPress URL indstillinger og problemer med at sætte login cookies er de mest almindelige årsager til, hvorfor din WordPress login side redirecter og genindlæser.
Normalt når du logger ind, vil WordPress validere dit brugernavn og adgangskode, hvorefter det sætter en login cookie i din browser. Efter det er sket, redirecter CMS’et dig til WordPress kontrolpanelet.
Hvis WordPress ikke kan sætte din login cookie korrekt, eller din WordPress admin URL er forkert, har du et problem. Det er derfor du bliver redirected tilbage til login siden i stedet for at få lov at se dit WordPress kontrolpanel.
Med det sagt, så synes jeg vi skal tage et kig på hvordan vi kan løse problemet på din WordPress hjemmeside.
Ryd cookies for at løse login problemet
WordPress bruger cookies til login authentication. Derfor er det naturligt at det første sted af fejlsøge WordPress login problemer er det mest simple. Start med at rydde din browser for cookies og cache.
I Google Chrome, kan du klikker på Browser indstillinger og derefter vælge Flere værktøjer » Slet browserdata…
Dette vil åbne en Chrome side med indstillinger, hvor en popup med “Ryd browserdata” er i overskriften.
Her fra kan du vælge at rydde dine cookies og websitedata samt cachede billeder og filer.
Klik derefter på “Ryd data” knappen, hvorefter Google Chrome vil rydde din browser cache.
Sørg også for at din browser har cookies aktiveret. Efter du har gjort dette, skal du genstarte din browser og forsøge at logge ind igen. Det vil i 9 ud af 10 tilfælde løse problemet for de fleste.
Opdater WordPress URL indstillinger
WordPress har indbygget indstillinger, som lader dig styre URL for din hjemmeside og URL til der, hvor WordPress er installeret.
Hvis du har adgang til dit WordPress kontrolpanel, kan du se disse indstillinger under Indstillinger » Generelt.
Hvis disse URLs er forkerte, vil WordPress forsøge at redirecte dig tilbage til login siden igen.
Eftersom du formentlig ikke har adgang til dit WordPress kontrolpanel, har du brug for at redigere wp-config.php filen, hvis problemet skal løses.
wp-config.php er en speciel fil i WordPress, som indeholde alle de mest vigtige WordPress indstillinger. Du kan få fat i den gennem en FTP klient eller via en fil manager app ved din hosting udbyder.
Du finder wp-config.php filen i rodmappen på dit webhotel. Du skal blot redigere filen og indsætte følgende kode lige inden linjen, hvor der står: “That’s all, stop editing! Happy publishing”.
define('WP_HOME','https://www.hjemmeside.dk');
define('WP_SITEURL','https://www.hjemmeside.dk');
Husk du skal udskifte hjemmeside.dk med dit eget domæne.
Efter du har gjort dette, skal du uploade filen tilbage til webhotellet, hvor din hjemmeside er hostet.
Du kan nu besøge din hjemmeside og forsøge at logge ind. Forhåbentlig har dette løst problemet for dig.
Hvis ikke, kan du fortsætte læsningen nedenfor, med disse yderligere trin.
Slet .htaccess i WordPress
I nogle tilfælde kan det godt være .htaccess filen, der bliver ødelagt. Det kan resultere i interne server fejl eller at din login side refresher / genindlæser.
Du skal blot som før med wp-config.php tilgå siden gennem FTP eller en fil manager app hos dit hostingselskab.
Når du er forbundet, skal du finde .htaccess filen i rodmappen for din hjemmeside. Inden du sletter den, vil jeg anbefale at du downloader en lokal kopi, som en backup.
Efter det skal du blot gå tilbage og slette .htaccess filen fra din hjemmeside.
Derefter går du ind i wp-admin mappen. Hvis der også i denne mappe er en .htaccess fil, skal du slette denne også.
Prøv nu at gå tilbage til din WordPress hjemmeside, genindlæs den og forsøge at logge ind. Hvis du kan logge på nu, betyder det at din .htaccess fil var korrupt og dermed blokerede dig fra at logge ind i WordPress.
Når du er logget ind, går du til Indstillinger » Permanente links i WordPress kontrolpanelet. Her skal du rulle ned i bunden og klikke på “Gem” knappen, uden du foretager nogle ændringer. Det vil generere en ny .htaccess fil på din hjemmeside.
Deaktiver alle WordPress plugins
Nogle gange kan WordPress plugins også være skyld i dette problem. Det er specielt noget, der kan ske, hvis der opstår en konflikt mellem to plugins.
For at deaktivere alle dine WordPress plugins, skal du igen forbinde til dit webhotel med FTP eller gennem en fil manager, som er tilgængelig gennem dit webhotel.
Når du er forbundet, skal du gå til /wp-content/ mappen. Her vil du finde en mappe kaldet “plugins”. Her er alle dine WordPress plugins installeret.
Du skal blot omdøbe plugins mappen til noget som plugins_disabled. Det vil deaktivere alle installerede og aktiverede WordPress plugins på din hjemmeside.
Når du har gjort dette og dine plugins er deaktiveret, kan du prøve at logge ind igen. Hvis det lykkedes, betyder det at et af dine plugins skaber problemet for dig, med at logge ind i WordPress.
Gå tilbage til standard temaet
WordPress temaer kan også skabe konflikter, efter det er opgraderet til en nyere version af WordPress eller temaet selv. For at finde ud af, om problemet skyldes teamet, skal du deaktivere det.
Denne process er det samme som deaktivering af plugins. Forbind til din WordPress hjemmeside med en FTP klient eller fil manager. Gå nu til /wp-content/themes/ mappen og omdøb mappen til “themes_disabled”.
Efter du har gjort det, kan du prøve at logge ind igen. Hvis du kan logge på, betyder det at dit tema er årsagen til problemet.
Du kan nu installere en frisk kopi af dit tema, for at se om det løser problemet. Hvis problemet kommer tilbage, skal du kontakte udvikleren af temaet, for at få support eller skifte til et andet tema.
Jeg håber denne WordPress tutorial har hjulpet dig med at løse problemet, så du igen kan logge ind på din WordPress hjemmeside.