For nylig fik jeg en besked fra en bruger om, hvordan man kan skifte skriftfarve i WordPress. Det kan man selvfølgelig og der er ikke kun en måde at gøre det op. Du kan nemt skifte tekstfarve i WordPress på hele din hjemmeside eller kun for et enkelt ord i et indlæg eller på en side.

I denne guide, vil jeg lære dig, hvordan du nemt kan skifte skriftfarve i WordPress, trin-for-trin. Der kan være mange grunde til, hvorfor man vil skifte tekstfarve på sinde indlæg eller sider. Måske det kan være for at synliggøre et keyword eller blot for at få noget farve på overskrifterne.

Det kan også være du gerne vil have nogle helt andre farver på hele hjemmesiden. Måske synes du dit tema bruger en kedelig grå tekstfarve, men den skulle hellere være sort, mørkegrå eller noget helt tredje.

Nedenfor kan du ved at klikke linket for hver sektion, nemt navigere til en hurtig vejledning for metoden.

Hvis du er klar, så synes jeg vi skal springe ud i det og få sat noget kulør på din WordPress hjemmeside.

Metode 1 – Skift skriftfarve med den visuelle editor

Du kan bruge den standard indbyggede WordPress editor til at sætte skriftfarve for ord, sætninger eller overskrifter til en anden farve.

Nedenfor kan du se, hvordan du ændrer tekstfarve med Gutenberg blok editoren.

Først skal du redigere dit indlæg eller siden du gerne vil ændre. Du kan selvfølgelig også oprette en ny side.

Derefter skal du indtaste din tekst. Her skal du bruge en afsnit blok eller en overskrift blok. Når du har din tekst på plads, kan du skifte farven.

Skift skriftfarven på en blok

I dette eksempel kigger vi på, hvordan du kan skifte skriftfarven på en hel blok.

Du skal blot klikke på den blok du ønsker og derefter på blok indstillinger i panelet til højre. Her skal du klikke på “Farveindstillinger” og udvide fanen. Her kan du se “Tekstfarve indstillinger”.

skift skriftfarve på blok
Skift skriftfarve på en hel blok

Nu kan du vælge en farve til teksten. Den visuelle editor vil vise dig nogle muligheder baseret på dit tema. Du kan blot klikke på dem, hvorefter den vil skifte skriftfarven på din blok.

Hvis du har en specifik farve i tankerne, kan du klikke på “Brugerdefineret farve” linket. Det vil åbne en farvevælger, hvor du manuelt kan vælge en farve. Hvis du kender HEX koden på farven, kan du også indtaste denne.

Brugerdefineret farve for tekst i blok

Hvis du skifter mening og gerne vil tilbage til standard tekstfarve, skal du blot klikke på “Ryd” knappen under farveindstillingerne.

Ryd farve på tekst i blok

Tip – Hvis du vil ændre hele baggrundsfarven på blokken, kan det også gøres her.

Skift skriftfarve på ord eller frase

Hvad så hvis du kun vil skifte skriftfarven på et eller to ord? Det er også nemt at gøre i blok editoren.

Først skal du markere de(t) ord du gerne vælge skifte. Derefter skal du klikke på pil ned, som forekommer i værktøjslinjen henover din tekst.

Mulighederne for forskellige farver er ikke begrænset til blokke. Du kan også skifte farven på dine overskrifter. Som jeg viste ovenfor med teksten, kan du gøre det præcist samme for overskrifter. Alternativt kan du igen markere individuelle ord og skifte farven på dem.

Note: Du kan ikke sætte baggrundsfarve på blokke med overskrifter.

Du kan også skifte skriftfarve på blokken der giver dig en liste, men kun ved at markere ordene og bruge værktøjslinjen. Der er ingen mulighed for at gøre dette i blokindstillinger. Forhåbentlig implementerer det fantastiske WordPress core team, dette en dag.

Metode 2 – Skift skriftfarve i den visuelle tilpasser

Hvad hvis du gerne vil skifte skriftfarve på hele din hjemmeside? Mange af de gode WordPress temaer lader dig gøre dette i tema tilpasseren.

I dette eksempel benytter jeg Astra temaet. Det er et af de bedste gratis WordPress temaer, hvis du spørger mig.

I dit WordPress kontrolpanel skal du gå til Udseende » Tilpas for at åbne tema tilpasseren.

Åbn Tilpas i WordPress

Nu skal du kigge efter en mulighed som “Typografi” eller “Farver”. De tilgængelige muligeder heder noget forskellige fra tema til tema. I astra finder du dem her: Tilpas » Global » Colors » Basis Farver.

Globale tekstfarver i Astra tema

Tip til begynderen: Vælg en sort eller mørk grå farve på en hvis eller meget lys baggrund er oftest den bedste løsning, hvis du går efter god læsbarhed.

Metode 3 – Skift skriftfarve med CSS-kode

Hvad så, hvis ikke mit tema giver mig mulighed for at vælge en anden skriftfarve?

Du kan selvfølgelig stadig skifte skriftfarven på hele din WordPress hjemmeside ved at benytte tilpasseren. Gå til Udseende » Tilpas i dit WordPress kontrolpanel.

I bunden af listen med muligheder, finder du fanen “Ekstra CSS“. Med den kan du tilføje din egen CSS-kode her for at tilpasse udseendet og layoutet på dit websted.

Ekstra CSS i WordPress

Klik på Ekstra CSS fanen og du vil få en ny fane med ekstra instruktioner plus en boks, hvor du kan indtaste din egen CSS-kode.

Hvis du er begynder og ikke har rørt en linje kode før, er du velkommen til at kopiere linjen med kode nedenfor. Efter det, kan du skifte de seks numre til hex koden for din farve.

p { color:#990000; }
Skift skriftfarve med CSS-kode

Det vil som du kan se på billedet skifte skriftfarven til rød på alle dine sider og indlæg, hvor style klassen p benyttes.

Hvis du vil skifte din farve til noget andre for eksempelvis dine indlæg, kan du benytte denne kode:

h2 { color:#990000; }

Igen – skift HEX koden til lige den farver du ønsker.

Hvis du ikke er helt hjemme i CSS eller vil have en mere begyndervenlig CSS editor, der lader dig tilpasse hele stylingen af din hjemmeside, kan du benytte CSS Hero. Det er en super visuel editor, der lader dig tilpasse udseendet på hele din hjemmeside.

Jeg håber denne guide har hjulpet dig med at lære, hvordan du nemt og hurtigt kan skifte skriftfarve i WordPress. Hvis du kender til andre måder eller har spørgsmål eller problemer på din egen side, må du endelig skrive dem i kommentarerne nederst på siden.

Leave a Reply